Lyt til artiklen
2020 har været det bedste år i mit liv. Jeg ved det godt, der er pandemi, folk dør, mens verden lukker ned, jeg ved det godt, jeg ved godt, hvor frygteligt det hele er, og ellers kan man jo bare åbne Politiken, hvis man skulle gå hen og glemme det.
Jeg er bange for senfølger, jeg savner de sene nætter, jeg savner min farmor, jeg savner normaliteten, jeg savner godt nok ikke at kramme halvfremmede mennesker, men det er nok bare mig, der aldrig har forstået krammekulturen, jeg hader mundbind og alt, hvad de minder mig om, jeg savner livet. Men jeg føler mig også sært levende for tiden.
