Debatindlæg afSune Scheller

Kampagneleder for hav og olie i Greenpeace

Hvis Danmark producerer én tønde olie mindre, så producerer udlandet ikke bare én mere, viser det sig.

Kampagneleder i Greenpeace: Én efter én er myterne om nordsøolien smuldret

I mere end et år har klima- og energiminister Dan Jørgensen ubeslutsomt kløet sig selv i nakken, når samtalen er faldet på olien i Nordsøen. På ministerens skrivebord har der ligget fem ansøgninger fra olieselskaber. I ansøgningerne ønskes der tilladelse til at lede efter ny olie i Nordsøen. Men kan man på en og samme tid kalde sig en grøn førernation og samtidig give tilladelser til olieproduktion ind i næste halvdel af dette århundrede?

Svaret har ikke åbenbaret sig for Dan Jørgensen og regeringen, og nu er der indkaldt til politiske forhandlinger om fremtiden for olien i Nordsøen. Inden jul håber regeringen, at en bred politisk aftale kan afhjælpe de dybe panderynker hos klimaministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her