I mere end et år har klima- og energiminister Dan Jørgensen ubeslutsomt kløet sig selv i nakken, når samtalen er faldet på olien i Nordsøen. På ministerens skrivebord har der ligget fem ansøgninger fra olieselskaber. I ansøgningerne ønskes der tilladelse til at lede efter ny olie i Nordsøen. Men kan man på en og samme tid kalde sig en grøn førernation og samtidig give tilladelser til olieproduktion ind i næste halvdel af dette århundrede?
Svaret har ikke åbenbaret sig for Dan Jørgensen og regeringen, og nu er der indkaldt til politiske forhandlinger om fremtiden for olien i Nordsøen. Inden jul håber regeringen, at en bred politisk aftale kan afhjælpe de dybe panderynker hos klimaministeren.
Det har længe været kendt fra FN’s klimarapporter og andre videnskabelige konklusioner, at langt størstedelen af den olie og gas, vi allerede har fundet, skal blive i undergrunden, hvis verden skal undgå en meget alvorlig og permanent klimakrise. En erkendelse, der har haft mere end svært ved at blive omsat til politisk handling. Globalt såvel som i Danmark.
Men efter et klimavalg tog debatten om fortsat dansk oliejagt i Nordsøen til i styrke. Store og vedvarende klimademonstrationer og skolestrejker pressede på.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar