0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Astrid Krag og Joy Mogensen: Anbragte børn har også ret til barndomsminder

Anbragte børn skal have ret til egne oplysninger i arkiverede sager.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Julen har for alvor meldt sin ankomst, og decembertraditionerne er begyndt at fylde i mange danske hjem. I mange familier fører juletraditionerne ofte til en snak om gamle dage og barndomsminder. Nogle gange kommer fotoalbummet måske endda ned fra hylden, og så flyder det med historier om tabte mælketænder, hudafskrabninger efter fangeleg på asfalten og skøre ferieminder rundt om julebordet.

Men sådan er virkeligheden ikke for alle. Fælles for mange tidligere anbragte børn er, at de ikke har nogen livsvidner – nogen, der har kendt dem hele livet, som kan fortælle dem om deres barndom. Det gode er, at der i en del tilfælde findes minder og oplysninger om børnene i deres gamle journaler. Her er Jans historie et godt eksempel. Fra han var 0 år, til han var 18, boede han på 10 forskellige institutioner og var anbragt i 3 forskellige plejefamilier. Det var først i en sen alder, Jan fik adgang til sine papirer, hvor han blandt andet kunne læse om, da han i julen 1963 tog sit første skridt. Det er nok svært helt at forstå, hvad det egentlig betyder for mennesker som Jan at få adgang til de manglende puslespilsbrikker, der kan udfylde de tomme pladser i deres egen selvforståelse.

Men det gør ikke sagen mindre vigtig. I regeringen vil vi ændre arkivloven, så alle fremover får juridisk ret til egne oplysninger i arkiverede sager – og gratis hjælp til at finde dem. Og derfor har vi fremsat et lovforslag, der skal ændre den nuværende arkivlov. I dag er det nødvendigt først at søge om tilladelse for at få adgang. Men det mener vi ikke er rimeligt, for det er menneskets eget liv, det handler om. Der er desværre en del sager, der er kasseret eller mangler i arkiverne. Det kan vi ikke ændre på. Men vi gør det lettere at få adgang til dem, der findes. Der er ikke blot tale om gamle gulnede papirer. Det er værdifulde dokumenter, der fortæller en vigtig historie om deres liv. Og historien er med til at forme identiteten.

Denne regering er på de udsatte børns side hele livet. Også de udsatte børn, som i dag er blevet voksne. Derfor vil vi sikre, at alle kan få adgang til egne barndomsminder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter