0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Forældre der mister deres børn, skal have ordentlig hjælp

Hvor mange mennesker skal der til for at skaffe hjælp til forældre, der har mistet sit barn? Ingen, ville være mit ønskesvar. Systemet burde stå for det, så hjælpen ville komme til dem, men realiteten er desværre en anden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var den rigtige retning vi gik i, da det i sommeren blev vedtaget, at forældre, der mister børn, kan tage seks måneders sorgorlov. Desværre gik pusten af mistet barn-ballonen efter underskriftindsamlingen og vedtagelsen af sorgorloven. Så skete der ikke mere.

Vi mangler sorgens svar på en sundhedsplejerske. En, der kommer til dig, når du mister dit barn. Ligesom de gør, når du får et barn. En rådgiver og en vejleder. En, der er i stand til at forstå og observere. Et professionelt led mellem den, der har mistet, og den hjælp, der skal til for, at vedkommende kan komme på rette vej – om det er mere tid på sorgorlov, psykologhjælp eller vejledning til, hvor man kan møde andre, der har mistet. Den specifikke løsning er ikke vigtig, bare der er en, der har ansvaret for at få den rette hjælp på plads i tide.

Døde børn er i realiteten et emne, der ’kun’ drejer sig om forældre til under 400 børn om året, hvilket er en meget lille, nogen ville sige ubetydelig, gruppe af mennesker, som ikke bliver prioriteret. Det gælder ikke kun politisk, men også samfundsmæssigt.

Jeg har selv mistet et barn. Jeg bruger min dagligdag på at formidle om livet efter døden, og jeg sidder i bestyrelsen for Landsforeningen – Mistet barn. Min hjertesag er bedre vilkår for de forældre, der står tilbage efter at have mistet deres barn. Det piner mig, at vi som samfund har en fælles opfattelse af, at vi bliver grebet af vores velfærdssystem, hvis vi ender med at stå i livets største krise. For det er desværre en illusion og det ved kun de, der har stået midt i det.

Tænk for eksempel på den femårige pige, der blev kørt ihjel af en vanvidsbilist på Frederiksberg for kun en måned siden. Fokus har siden ulykken været rettet mod vanvidsbillister. Dokumentarer, kommentarer, personlige fortællinger og lovforslag om strengere straffe. Hele samfundet er gået ind i sagen for at straffe dem, der har påført skade, endnu hårdere. Et ensidigt fokus på dem, der påfører andre skade, og ikke et eneste blik rettes mod dem, der bliver skadet. I dette tilfælde er pigen, der mistede livet, og moderen, der så sin datter dø for øjnene af sig, gået i glemmebogen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce