0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bekymrede sygeplejerskestuderende: Vi kan ikke redde patienternes liv, hvis de pludselig får et ildebefindende

Sygeplejerskeuddannelsen er blevet alt for teoretisk. Det betyder, at vi efter 3 ½ års uddannelse er alt for usikre på helt basal praksis. Det er utilfredsstillende og dårligt for patienterne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Foto: Marius Renner

Xenia Løwe Scherer (tv) og Pernille Normann (th) er frustrerede over manglen på praktisk læring på sygeplejerskestudiet. Der er for meget videnskabsteori og for lidt undervisning i, hvordan man lægger et drop og redder en hospitalsseng.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når vi og vores medstuderende på VIA University College i Aarhus tænker på at trække i sygeplejerskeuniformen og vise, hvad vi kan efter 3 ½ års uddannelse, mærker vi et sug i maven. En del af suget bunder i forventningsglæde, spænding og stolthed over at kunne kalde os sygeplejersker, men størstedelen er frygt, nervøsitet og følelsen af skam over alligevel ikke at kunne bære sygeplejerskenålen med stolthed og selvsikkerhed. Nålen og uniformen får os til at se ud som kompetente sygeplejersker, men er vi det? Under pandemien er det blevet tydeligt for os alle, hvor uundværlige sygeplejersker er. Og hvor vigtigt det kan være, at de kan bære deres samfundsansvar fra dag 1. Men er vi virkelig klar til det ansvar?

Vi kan fremvise en autorisation på, at vi er sygeplejersker, men den stemmer ikke overens med den følelse, vi går rundt med – nemlig, at vi ikke er det.

Der er en generel frustration på studiet omkring manglen på praktisk erfaring og basal viden i anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Sygepleje var engang et håndværk, men det basale håndelag er der mange, som ikke når at lære i studietiden. Disse frustrationer er nogle, vi uden tvivl deler med vores medstuderende og derfor føler trang til at sætte ord på. Ønsket om flere undervisningstimer i de naturvidenskabelige fag ligger dybt i os, da vi her på 5. og sidste teoretiske semester stadig føler os på udebane, når vi bliver spurgt ind til grundlæggende anatomi og fysiologi. Om blot 6 måneder er vi kliniske sygeplejersker og vil højst sandsynligt stadig stå med følelsen af, at vi hellere må ’hente en voksen’ ude i praksis.

Som det er nu, bliver vi primært undervist i at se vores patienter som hele mennesker og i, hvordan vi skriver en akademisk opgave. Som sygeplejersker lærer vi, at vi ikke kun skal fokusere på sygdommen, men i høj grad også på det eksistentielle og åndelige aspekt. Det er der i og for sig ikke noget galt i, tværtimod! Det er vigtigt, at vi i et stadig mere ulige Danmark lærer, hvordan vi omfavner alle sociale klasser, forskellige kulturer og alt derimellem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter