Lyt til artiklen
Min familie havde engang en hund, der splittede en kat ad. Vi var på besøg på en gård, og katten, der var vant til at lege med gårdens hund, gik lige i gabet på vores legesyge bokser. Da legen var slut, stod den ikke til at redde. Det indså de ulykkelige ejere efter en pebret tur hos dyrlægen. Den samlede regning for dødsvolden løb op i knap 10.000 kr. – katten var en racekat af den mellemdyre slags.
Selvfølgelig betalte vi erstatning. Det manglede da bare, når man ejer et dyr, der koster andre livet. Eller rettere, vores hundeansvarsforsikring dækkede regningen. Sådan en skal man nemlig tegne, når man vælger at holde et dyr, der nok er menneskets bedste ven, men som dybest set er en jæger med dræberinstinkt under den bløde pels.
