Som barn af en bulgarsk mor og en dansk far har jeg et ben i to meget forskellige hjørner af Europa. Fra det balkanske hjørne har jeg fået en stor kærlighed til peberfrugter, en sund slavisk skepsis og et kendskab til en ureuropæisk historie og kultur, som ingen af mine danske kammerater har. Fra det skandinaviske hjørne har jeg fået en tryg opvækst i det danske velfærdssamfund, rugbrød samt en dyb tillid til medmennesker og institutioner.
Jeg har altid haft en stærk fornemmelse af, at de to hjørner var meget forskellige. Men ved mine forældres hjælp har jeg også fået en forståelse af lighederne mellem Danmark og Bulgarien: småstatsfølelsen, nostalgien efter fordums storhed og begge landes imponerende redning af deres jødiske befolkning under Anden Verdenskrig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
