Selv bor jeg ikke længere i byen, næh, gudfaderbevares, jeg er lykkelig for at leve på landet, og jeg har ikke personlige aktier i hovedstaden og dens natteliv.
Alligevel ramtes jeg forleden et øjeblik af oprigtig glæde, ikke blot på vegne af københavnerne, men endnu mere på vegne af vores store børn og unge, som jo til manges uro år efter år figurerer som verdensmestre i ufortyndet druk, da jeg for nylig hørte, at nogen på rådhuset ville gøre noget ved problemet. Jeg har skam selv set dem tumle rundt i Gothersgade på brølende folkevandring mellem bakker med shots – 10 for 100 kroner og ølkrus størrelse XXL – hvem har ikke det?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
