For nylig, da jeg handlede i Kvickly, ramte en tanke mig: Hvordan kan det være, at supermarkeder må holde åbent med få restriktioner, når andre erhverv med mindre smitterisici ikke må? Selvfølgelig er det nødvendigt at handle dagligvarer, men hvorfor er et træningscenter ikke nødvendigt? Personligt elsker jeg at træne, og det er en form for terapi for mig, og jeg er ikke i tvivl om, at mange andre har det på samme måde. Det er altså nødvendigt for nogle at træne for at være mentalt stabile og holde sig sunde og raske. Jeg synes derfor, at det virker irrationelt, hvorfor man ikke vil åbne dem, og hvorfor man ligefrem vil sætte dem i sidste række.
Imens jeg stod og spekulerede foran en køler med energidrik, bumpede en dame ind i mig. Hun var meget flink og sagde undskyld, men det fik mig til at tænke over, at det faktisk aldrig er sket for mig i et fitnesscenter. Man holder altså mere afstand i et træningscenter end i Kvickly. Man spritter faktisk hyppigere af i træningscenteret end i et supermarked. Hvis jeg nu tog en vare op for at kigge på den, og så satte den tilbage igen, ville den stadig have mine bakterier på. Det kunne også godt være, jeg var lidt for desperat og tænkte uklart, men jeg besluttede mig for at undersøge smitterisikoen, og hvilke fordele og ulemper der er ved at holde fitnesscentrene lukkede.
