Når man er autist, er det en del af hverdagen, at man skal forholde sig til fagprofessionelle mennesker. Sagsbehandlere, pædagoger, psykologer og andre venlige mennesker, der gerne vil hjælpe med de udfordringer, ens autisme nu engang giver. De fagprofessionelle kalder mig højtfungerende. Det gør de, fordi jeg er autist og kan ting, som mennesker uden autisme forventer, at man skal kunne. Jeg er f.eks hf-studerende, bor sammen med min kæreste og har været elev i Coop.
Begreberne højtfungerende og lavtfungerende autist, bliver delt ud, alt efter hvor godt man fungerer med de opgaver, der af neurotypiske (altså folk uden autisme) bliver defineret som nemme, såsom at tale, gebærde sig socialt, have et arbejde, rydde op og gøre rent. Men det giver ingen mening at måle autister ud fra en skala lavet af folk, der aldrig har prøvet at have autisme. Der mangler forståelse for autisters asynkrone funktionsniveau.
