Vi har et kæmpe problem, når 95 procent af verdens covid-19-vacciner er givet i bare 10 lande, mens udviklingslande må se langt efter en coronafri fremtid. Vaccineproducenterne vil ikke dele deres viden og teknologi, og dermed er fattige lande prisgivet til at sidde og vente på krummer fra de riges bord. Men kære vaccineproducenter, det er ikke jeres vacciner – det er vores. Vacciner til udviklingslande er ikke et spørgsmål om velgørenhed og feel-good-etik, det er et spørgsmål om en helt grundlæggende solidaritet og selvbeskyttelse.
Hvis de 90 procent fattigste af verdens befolkning er et konstant reservoir af infektioner og elendighed, kan vi ikke opretholde en illusion om, at vi kan være sunde og glade i Danmark. Der er brug for et paradigmeskift i den måde, hvorpå vi tænker ejerskab i forhold til medicin, teknologi og viden. Det er ikke et spørgsmål om at ’stjæle’ virksomhedernes viden eller ulovligt bryde patenter. Inden for patentlovgivningens rammer kan virksomhederne i langt højere grad dele deres data og resultater, så andre kan producere vacciner. Medicinalvirksomhederne tjener milliarder, og det gør de med skattefinansierede tilskud til deres forskning, med højtuddannede medarbejdere fra offentlige universiteter og med al den infrastruktur, som samfundet tilbyder: internet, sikkerhed, retssamfund og velfærd til medarbejderne. Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, har medicinalvirksomheden Biontecs direktør selv udtalt, at selskabets succes skyldes forskningsmidler fra EU.
