Selvfølgelig kan det ikke være anderledes. I København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Rudersdal er der ikke blevet ansat én eneste ekstra pædagog, siden regeringen og støttepartierne ved deres første finanslov i 2019 vedtog de såkaldte minimumsnormeringer. Ikke en! Som i nul. Nada. Zero. Nil.
Som Politiken i denne uge kunne skrive, er der derimod ansat flere pædagogmedhjælpere. Dem, man overhovedet har kunnet finde. I København 224. I Hvidovre sølle 4. Det er mildest talt ikke noget, der bringer nationen tættere på målet om 1 pædagog per 3 børn i vuggestuen. Og 1 ditto per 6 banditter i børnehaven. Velfærd anno nutiden sat på en formel, alle kan forstå. En formel, som visualiserer livet på Den Lille Annemone. Fryd og gammen. Bleskift i rolige empatiske bevægelser. Og jorden er giftig under kyndigt og kærligt opsyn. Bare ikke i hovedstadsområdet. Pengene er der ellers. Hele 7 milliarder frem 2024. Pædagogerne mangler bare. Øv også. Hvor uheldig kan man være?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
