0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Noa Redington: Tanken om danske asylcentre i Rwanda er præcis så kortsigtet og kynisk, som den lyder

Vi forsøger at sende en helt vital politisk slagmark syd for ækvator, både hvad angår forhandlinger med Rwanda og de syriske børn. Men det er ikke gratis at sende problemerne videre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Arkivtegning: Mette Dreyer
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Mattias Tesfaye i samme sætning. Jep, den er god nok. Dansk politik står nemlig over for et af den slags eksistentielle spørgsmål, der har optaget de store filosoffer, siden solen stod op. Er det hunden, der logrer med halen, eller er det halen, der logrer med hunden? For på tirsdag sker det endelig. Regeringens højt berømmede taskforce afleverer sine ideer til, hvordan den kurdiske knude kan hugges over. Altså hvordan man imødekommer støttepartiernes krav om, at et par håndfulde forhutlede børn i syriske flygtningelejre hentes hjem. Vel at mærke uden at give for store ridser i statsministerens stadig hårdere og mørkere strammerlak. Det skal nok blive muntert.

De borgerlige sliber deres knive for at være sikre på at stikke dybest. De radikale, SF og Enhedslisten danser rundt på den glohede vulkan, der hedder ministerstorm eller ydmygelse. Men i virkeligheden – og sagt i al respekt for de menneskelige omkostninger og al den investerede politiske kapital – så er det ikke den store historie. Faktisk ikke særlig interessant. Vand under broen. Det virkelige drama udspiller sig i de samtaler, der handler om, hvad den danske stat tilbyder det kurdiske selvstyre for at løse et akut indenrigspolitisk problem. For hvis ikke kurderne er klar til at samarbejde om at lade børn rejse uden mødre eller oprette et julemærkehjem i Kurdistan, så falder det hele – måske også Jeppe Kofod – til jorden.

Kort sagt: Vi er afhængige af en flok kamphærdede selvstændighedskrigere fra en af de seneste 100 års mest uløselige konflikter. Og selvfølgelig er kurderne klar over de fordelagtige kort, de for en historisk gangs skyld er blevet tildelt. Præcis på samme måde som myndighederne i Rwanda ved, at de har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, hvor det gør mest ondt på ham, men kun mærkes i Kigali som et myggestik på en gigantisk elefantpopo.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere