Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder«.
Sådan står der i grundlovens paragraf 75. Det er altså ikke en grundlovsbestemt ret at have et arbejde, men vi har ret til at få udbetalt en økonomisk hjælp, vi kan leve af, mens vi ikke har et. Som modydelse skal vi medvirke i de indsatser, som loven på området tilsiger. Så enkelt kan det siges.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
