Vi mangler alment praktiserende læger i Danmark. Især uden for de store byer. Det skaber utryghed og risikerer at øge uligheden i sundhed. Lægemangel er således et demokratisk problem. I den vigtige debat om, hvordan problemet skal løses, mangler en vigtig dimension. Nemlig den, at det for en yngre specialist i almen medicin kan føles uoverskueligt at slå sig ned i en lægepraksis.
Jeg er selv læge og kender mange, der aktuelt er i specialisering til at blive alment praktiserende læger. Specialiseringen tager minimum 6 år efter endt universitetsuddannelse og involverer mange – ca. 10 – stillingsskift med skiftende arbejdstider (dag/nat/weekend og i lange vagter, ofte 16-17 timer, samt flere steder døgnvagter) i et ikke sjældent hårdt arbejdsmiljø. Overbelastning, stress, ensomhed og andre psykiske problemer er velkendt for læger generelt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
