Med John Dillermand reproduceres endnu en gang en tendens, hvor drenge og mænds kønsdele fylder og får lov at folde sig ud, og pigernes bare ikke omtales.
Selvstændig: Med John Dillermand fylder drenge og mænds kønsdele endnu engang fremfor pigernes
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg har en datter, der lige er blevet fire. Hun render rundt og siger: »Se min dillermand«. Hun har to ældre brødre, og sammen har de set John Dillermand i Ramasjang. En tegneserie, hvor en lille fyr har en lang, tovlignende rød og hvidstribet tissemand, som ruller sig ud i tide og utide og stjæler is og lukker dyrene ud af burene i zoologisk have.
»Du har ikke nogen diller«, siger vi til min datter. Men modsat drengene, så har hun ikke noget sjovt sprog for sin tissekone. Og hvad kan den egentlig sådan én? For ikke at spørge: Hvad vil den? Den kan ikke rulles ud og begå småkriminelle handlinger ligesom den uartige diller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
