Jeg krammer ham med mine små arme, der næsten ikke kan nå rundt om ham. Hans tårer flyder i al stilhed ned ad kinden. Vi står med vores håndklæder og badetøj og venter på 20. minut blandt babyskrig og med utålmodighed på at komme ind i et af de 4 omklædningsrum. Vi er lige blevet skældt ud af en kvinde med sin baby på armen. Det er derfor, min 17-årige lillebror græder. »Det her er faktisk en familieomklædning« var hendes ord i en skarp tone, som synligt skar i min transkønnede lillebror.
Jeg ved godt, at det bliver kaldt en familieomklædning. Men inden vi kom, havde min mor tjekket, om svømmehallen havde omklædning for transkønnede. Og manden i receptionen kaldte omklædningen unisex, da vi spurgte om det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

