Der er lige faldet dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fandt, at det ikke var i overensstemmelse med retten til familieliv, da en syrisk asylansøger skulle vente tre år på at få sin hustru til Danmark. I den sammenhæng bemærkede domstolen, at processen for at opnå familiesammenføring skal sikre overholdelse af garantier om fleksibilitet, hastighed og effektivitet.
Men vi, danske statsborgere, venter stadig på, at den danske stat stopper med at krænke vores ret til familieliv. Hvad er der sket med vores menneskeret til at leve sammen med vores udkårne, vores kernefamilie, vores ikkeeuropæiske ægtefælle i Danmark?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
