EM i fodbold er blevet hyldet som en folkefest, der har samlet europæerne oven på en tid med lidelser og usikkerhed. Dog har det ikke været en fest, hvor alle europæere er blevet fejret lige meget – eller hvor alle for alvor har været velkomne. Festen har primært været forbeholdt de såkaldt ’rigtige europæere’, altså EU-medlemslandene. Meget få synes i stand til at acceptere Englands udmeldelse, ligesom meget få formåede at skjule deres had og afsky over for England inden finalen. Eller deres skadefryd efterfølgende.
Det faktum, at England vendte ryggen til EU, har på intet tidspunkt fået EU-landene til at reflektere over egen godhed, men blot intensiveret kritikken af England og alt engelsk. På samme måde som den stakkels engelske grandprixsang ingen stemmer fik, fordi den var engelsk, blev de engelske fodboldspillere reduceret til deres mest tåbelige og voldelige fans. De engelske fans buhede ad de andre nationers nationalsange, hvilket de danske roligans for resten også gjorde i Parken.
