Jeg var 14 år gammel, da jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet. Jeg var 15, da et ældre medlem af partiet gjorde mig fortræd, og jeg var 22 år, da jeg med ødelagt idealisme meldte mig ud. Nu er jeg 24 år, og jeg ville aldrig byde mig selv at komme tilbage. Det altoverskyggende problem er en kultur, hvor man blindt dyrker den socialdemokratiske partikultur.
Det kan være svært for folk helt at forstå, hvor stærkt indoktrinerende en organisationskultur Socialdemokratiet og DSU har. Partiet har en egenfortælling om ansvarlighed, arbejderkamp og anstændighed. I min tid i DSU lærte jeg at recitere arbejdersange, som var det bibelvers, skrive flagtaler til 1. maj og fjerne åbne øl fra bordet, når vi sang Internationale. Vi dyrkede den socialdemokratiske arbejderidentitet nærmest religiøst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
