Solen gik ned over Kabul, og alle gik til ro. Da solen stod op, og de arbejdsdygtige i familien tog hjemmefra, lignede det hele endnu en kedelig dag. Lige indtil enkemoren vendte hurtigt hjem fra sit undervisningsarbejde, farmoren åbnede døren, mens børnene havde gemt sig bag hendes farverige kjole. Moren var vendt tilbage fra arbejdet med kridthvidt ansigt og tårer i øjnene, som langsomt blev erstattet med en panisk flamme:
»Talebanerne er i Kabul«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
