Mon det er muligt for Mette Frederiksens regering at holde et pressemøde, fremsætte et forslag eller komme med et perspektiv på Danmarks udfordringer uden at give ungdommen en albue i siden og et rap med pisken? Jeg tror det ikke. Vil man skabe sammenhold og undgå selv at ende med skyld, skam og ansvar, når noget går skævt, eller muligheder forpasses, skal man finde nogen at slå på. Traditionelt har de fremmede, dem med tørklæderne, haft den rolle. Det har de stadig, men ligesom vi har brug for nye helte, har vi brug for nye skurke. Så nu er de unge blevet udpeget som dem, der ikke vil Danmark det godt.
De må efterhånden have vænnet sig til den rolle. Under coronanedlukningerne blev de udskammet for ikke at tage pandemien alvorligt og derfor risikere at bære smitten videre til ældre og sårbare. Under Ane Halsboe-Jørgensens tid som uddannelses- og forskningsminister blev de bogligt dygtigste af dem kaldt for uddannelsessnobber, fordi de valgte den samme uddannelse, som ministeren selv havde valgt. Og for nylig skulle de unge gennem planerne om udflytning af uddannelser tvinges til at skabe et Danmark i bedre balance ved at flytte ud i den provins, regeringens medlemmer selv flygtede fra som unge. Dan Jørgensen fra Morud, Jesper Petersen fra Hammelev, Kaare Dybvad fra Vipperød Mark.
