På Københavns Universitet i 2008 fik jeg i en filosofitime, hvor Poul Lübcke underviste, besøg af Universitetsavisen, der gerne ville overvære en af vores timer, idet dimittender i filosofi havde den højeste arbejdsløshed blandt humanister.
Da jeg året efter besøgte Ludwig-Maximilian Universität i München, havde faget en ganske anden status. Jeg deltog i et kursus om anvendt etik, hvor vores underviser var den tidligere kulturminister prof., dr. Julian Nida-Rümelin, og det var ikke kun hans rockstjernestatus, som var påfaldende, men også, at det enormt store og majestætiske gamle auditorium altid var proppet med lyttende studerende, som kom fra alle mulige studieretninger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
