København ændrer karakter i disse år. Historiske bygninger rives ned. Grønne områder beskæres efter salamimetoden. I den seneste valgperiode røg Slagtergårdene – det sidste autentiske Vesterbro – Papirøen, Rahbeks Allé blev skamferet. Helt konsekvent og forudsigeligt har politikerne blæst på de mange protester mod ødelæggelserne.
Politikerne vrider hænder. Siger de rigtige grønne og kulturelle buzzwords. Men går så helst under jorden. Det er så godt som umuligt at få en politiker eller for den sags skyld embedsmand til at stille sig op og forsvare beslutningerne om nedrivning af Københavns gamle bygninger. De ved, de har en skidt sag. Ofte henvises der til By & Havn, der ikke kan stilles til ansvar politisk og typisk heller ikke har nogen kommentarer. Vil man have en forklaring, kan man snart lige så godt spørge i den nærmeste kiosk henne om hjørnet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
