I debatten om hovedstadens boligmarked gentages en udbredt misforståelse igen og igen. Nemlig, at vi kan bygge os ud af problemet med de hastigt stigende boligpriser og huslejer, som presser almindelige lønmodtagere, studerende og pensionister ud af byen. Myten tager udgangspunkt i en forenklet idé om, at markedsmekanismerne vil sikre, at et øget udbud af boliger efterhånden vil presse prisen ned.
Hvis bare vi bygger lidt mere på Amager Fælleds naturområder eller sælger lidt flere offentlige grunde til boliginvestorer, så skal priserne nok komme ned på et niveau, som almindelige mennesker kan betale, lyder det. Men som den tidligere planchef i Københavns Kommune Holger Bisgaard skrev i en kronik her i avisen tidligere på året, så virker markedskræfterne bare ikke efter bogen, når det gælder boligmarkedet. (Eller heller ikke, når det gælder boligmarkedet, skulle man måske sige).
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

