Til dagligt er jeg studerende ved Københavns Universitet, bor sammen med min kæreste og nyder weekenderne med vennerne. Udefra set lever jeg det ideelle ungdomsliv. Men inde i mig bor en uønsket gæst. En gæst, jeg hilste på første gang, da jeg lige var fyldt 14 og var ved at gøre stormkarriere som håndboldspiller. Mange søvnløse nætter og dage med uendeligt ondt i maven kom ikke ud af det blå. De havde en afsender, og den afsender var min kroniske sygdom.
Siden jeg var 14 år gammel, har jeg vidst, at jeg lider af den kroniske og antiinflammatoriske mave-tarm-sygdom Morbus Crohn. Det tog mig 2 år fyldt med utallige indlæggelser, medicinallergier og i sidste ende en operation for at få ’fjernet’ denne sygdom. Der stod jeg så, 16 år gammel og skulle forholde mig til, at sygdommen var ’væk’ for nu. For rask, det bliver jeg aldrig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

