Et gammelt kinesisk ordsprog lyder, at den, som ikke har snydt, kan ikke blive en god forretningsmand. Måske gælder det også for politikere. Under valget har vi i hvert fald været vidner til valgflæsk, rævekager og de lange knives nat. Forskellen på en forretningsmand og en politiker er imidlertid, at politikeren skal repræsentere befolkningen og derfor også til en vis grad være fanebærer for den moral, som er gældende i samfundet.
Et meget omtalt eksempel er den nu tidligere konservative borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen, som er blevet beskyldt for boligspekulation. Som sagen fremlægges i medierne, er der ikke sket noget ulovligt. Den tidligere borgmester er derfor alene blevet underlagt en moralsk dom i denne sag. Her vil nogle vælgere dømme hårdt, hvor andre er komplet ligeglade, så længe de får den politik, som de har stemt på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
