For fire år siden traf jeg et personligt valg, som er meget kontroversielt i den danske kultur. Der findes nemlig næppe noget, som gør danskere mere skeptiske, end når man fortæller dem, at man ikke drikker alkohol. Jeg opdagede i en tidlig alder, at alkohol fik mine negative tanker til at gå væk – og dem havde jeg mange af. De handlede primært om mig selv, og de handlede især om døden. Jeg har været i eksistentiel krise, lige så længe jeg kan huske. Jeg er professionel melankoliker og Weltschmerz er mit mellemnavn.
Jeg er en omvandrende sortklædt kliché og karikatur af min egen menneskelige lidelse, forvoldt af den – for mig – helt naturlige erkendelse, at vores fysiske virkelighed aldrig nogensinde vil kunne leve op til det uudtømmelige behov, vi bærer tungt i vores bryst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

