I slutningen af 1980’erne skrev Benny Andersen en helt ny tekst til den gamle russiske folkesang ’Klokken ringer monotont’ fra 1850’erne. ’Bjørnen vågner’ blev indsunget af Povl Dissing og den udkom i 1988 og er et billede på det tøbrud, som var undervejs i Sovjetunionen, da Gorbatjov førte an med glasnost og perestrojka, gennemsigtighed og omstrukturering. Da Minsk-aftalen som bekendt blev underskrevet nu i december for 30 år siden, var Sovjetunionen fortid.
Ud af sovjettidens skygge trådte 15 forpjuskede nationer, frie efter 70 år i et kommunistisk jerngreb. Deres unikke folkekulturer havde været undertrykte og kuede, men blev ikke udslettet. Folkekultur er nemlig selve manifestationen af den folkesjæl, som er en nations kerne, nerve og identitet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
