Drukkulturen blandt unge er igen i søgelyset, men fokus er det forkerte sted, og det er de forkerte, der fokuserer på det. Vi læser om støj og hærværk og forsøger at løse det med strengere krav og sanktioner. Desværre er drukkulturens eneste problem ikke fysisk ubehag eller utryghed, men alligevel handler debatten ensporet om netop det. Vi bør også rette fokus på den del af drukkulturen, som fremprovokerer gruppepres, tvang og psykiske udfordringer.
Jeg tror, at vores drukvaner skyldes vores manglende evne til at adskille drukkultur og festkultur. De er afhængige af hinanden, og den frie og farverige festkultur er akkompagneret af en kultur, som byder på et heftigt og hyppigt alkoholindtag. For mange er dette uønsket, mig selv inklusive, men det tog mig lang tid at indse. Jeg har selv deltaget aktivt i drukkulturen og drukket hver eneste weekend i 7 år. Alligevel havde jeg aldrig troet, at det ville være så svært at vælge alkoholen fra. Jeg var blind for den kultur, jeg var en del af, og i stedet for at blive frontløber, forblev jeg medløber. Det fortryder jeg.
