Debatindlæg afGorm Rye Olsen

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Polariseringen af det politiske system gør det svært for Biden at indfri sine valgløfter og at føre en blot nogenlunde sammenhængende politik. Det mest bemærkelsesværdige kendetegn ved Bidens hidtidige udenrigspolitik er, at den på mange punkter ligner den, som Donald Trump førte i sine fire kaotiske år i Det Hvide Hus

Ét år med Biden: Trumps spøgelse plager det hvide hus

Lyt til artiklen

Når vi rammer 20. januar, har Joe Biden siddet sit første år som amerikansk præsident. Selv en supermagt som USA er underlagt begrænsninger i sin internationale handlefrihed. Udenrigspolitisk handler det om at pleje forholdet til venner og allierede, mens det drejer sig om at stå fast over for fjender – læs Kina og Rusland. Indenrigspolitisk består Bidens alvorligste begrænsning i den dybe splittelse og politiske polarisering, som præger det amerikanske samfund.

Anført af senator Ted Cruz fra Texas er det blevet gjort umuligt at få Senatets godkendelse til udnævnelsen af kandidater til flere nøglestillinger i udenrigsministeriet, der under Donald Trump blev drænet for erfarne diplomater. Ted Cruz og hans republikanske partifæller har også blokeret for besættelsen af et endog meget stort antal ambassadørposter. Polariseringen af det politiske system gør det svært for Biden at indfri sine valgløfter og at føre en blot nogenlunde sammenhængende politik. Derfor risikerer Biden-administrationen også at komme under pres for at kaste sig ud i nye udenrigspolitiske eventyr for at bevise, at ’Amerika er tilbage’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her