For tre år siden kom Kræftens Bekæmpelse med en undersøgelse, som viste, at kræftpatienter, der var enlige og kortuddannede, fik ringere behandling end samlevende og veluddannede. Som pårørende til en kræftpatient har jeg fået lidt indblik i nogle af de mekanismer, der kan forklare denne forskelsbehandling. Det gælder især den skriftlige kommunikation.
Jeg går ud fra, at det er vigtigt, at patienterne er velinformerede og kan samarbejde om behandlingen. I forbindelse med kemoterapibehandlingerne på Rigshospitalet fik vi udleveret tre tre-fire sider lange, dobbeltspaltede A4-sider med information. Umiddelbart ser lixtallet ud til at være meget højt, og hvis man ikke er vant til at læse lange tekster, må det være noget overvældende og for læsesvage en umulighed. Selv for en akademiker, som ikke er læge eller naturvidenskabeligt uddannet, kan teksten være lidt udfordrende. Det er desuden voldsomt, at bivirkningerne får en så fremtrædende plads i informationsmaterialet.
