Man kan efterhånden ikke læse avis eller gå på Facebook uden at høre historier om særligt de unges psykiske problemer. Aldrig har efterspørgslen efter psykologer været større, og det er svært at forestille sig, at denne tendens lige pludselig skulle stoppe af sig selv.
Der er mange bud på og analyser af, hvad der er årsagerne til denne tendens, men det er, som om både eksperter og politikere famler lidt i blinde. Det bliver symptombehandling, fordi vi ikke rigtig kan finde den egentlige årsag. Er det forældrene, som er blevet lige lovlig meget curling-forældre? Er presset fra omverdenen med tests og karrieresamtaler blevet for stort for de unge? Har sociale medier givet et forskruet billede af virkeligheden? Måske er det lidt af det hele. Der er flere spørgsmål end klare svar.
