Min far blev født i 1936 som søn af en håndværker. Der var styr på det derhjemme; de fik bygget et fint hus, og stille og roligt voksede velstanden også for dem. Værdierne handlede om ikke at ligge nogen til last, gøre sig umage og holde aftaler.
I 1952 rullede polioepidemien ind over Danmark, og min fars 9 år yngre bror blev ramt og døde ulykkeligvis af sygdommen. Samme dag fik min far diagnosen og blev isoleret på en hospitalsstue. Han var 15 år og måtte igennem et langt forløb med polio, behandling og genoptræning, men fandt nyt håb, fik nye venner og kom ud på den anden side med livet i behold og en del lammede muskler.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
