Uden filosofiske dilemmaer, poetiske overvejelser og æstetisk kritik var jeg aldrig blevet i stand til at se nyt på politiske strømninger i den offentlige debat eller forstå og inspirere den udmattede ungdom, vi står med i dag. Erhvervsrettede universitetsuddannelser er et farligt træk for den frie tanke, som kræver tid og plads til at udvikle sig.
I november 2015 var jeg til praktiksamtale på en eftertragtet redaktion. Her endte jeg i et mindre foredrag om tankegangen i den tysk-koreanske filosof Byung-Chul Hans ‘Træthedssamfundet’. Den handler i grove træk om, hvordan vi i et præstationssamfund ender med – i fremdriftens tegn – at tære på os selv og ende i udmattelse. Uden et poesikursus på Københavns Universitet var jeg aldrig blevet præsenteret for den læsning af samfundet, der endte med at skaffe mig stillingen og sætte en kurs for mit arbejdsliv under min studietid.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
