Debatindlæg afTarek Ziad Hussein

Jurist og fuldmægtig

Lige nu har man indtrykket af, at japartiernes vægtigste argument er, at vi med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sender et signal om, at vi vil Europa, eller noget i den retning. Og det er ganske enkelt ikke et klart nok argument.

Jeg burde have alle forudsætninger for at forstå, hvad vi stemmer om 1. juni. Men jeg fatter det ganske enkelt ikke

Lyt til artiklen

I marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen, at danskerne 1. juni 2022 skal stemme ja eller nej til en afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold. I den forbindelse viser de seneste meningsmålinger, at andelen af tvivlere i øjeblikket udgør mere end 28 pct. af befolkningen – og det er et tal, som har været støt stigende. Sandheden er, at jeg er blandt disse tvivlere. Lad mig fortælle jer hvorfor.

Jeg har altid – og er fortsat – yderst begejstret for det europæiske samarbejde. Det har ikke alene bidraget til at sikre fred i Europa siden afslutningen på Anden Verdenskrig, men har derudover også været en stor del af forklaringen på en økonomisk og kulturel udvikling, som de fleste af os ikke ville have været foruden. Derfor er jeg sådan set også af den opfattelse, at Danmark siden indførelsen af de fire forbehold efter den mislykkede afstemning om Maastricht-traktaten i 1992 har kørt lidt på frihjul i det europæiske samarbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her