Debatindlæg afJohn Nielsen

Senioranalytiker ved Diis, tidl. ambassadør i Vietnam, Laos og Myanmar

Vietnam og USA er de sidste årtier rykket tættere sammen om et kritisk syn på Kina. Samtidig er Vietnam stærkt afhængigt af russisk våbenimport. Vietnam befinder sig, med andre ord, i lidt af en udenrigspolitisk balanceakt.

Vietnam ​er et ombejlet i disse år, men landet har ikke tænkt sig at vælge side

Lyt til artiklen

En søndag eftermiddag i maj 2014 sad jeg på Danmarks ambassade i Hanoi, som dengang lå tæt på den kinesiske ambassade. De to ambassader var kun adskilt af den lille Lenin-park, der stadig prydes af en statue af Sovjetunionens grundlægger. Tusindvis af vrede mennesker havde samlet sig i og omkring parken, hvilket var usædvanligt i et land, hvor politiske demonstrationer er sjældent tilladte. Det vietnamesiske politi forholdt sig imidlertid i ro.

Årsagen til demonstrationen var, at Kina i dagene forinden havde sejlet en gigantisk olieplatform ind i Vietnams økonomiske zone. Det udløste voldsomme antikinesiske reaktioner i den vietnamesiske befolkning og førte til plyndringer og nedbrændinger af hundredvis af kinesiske virksomheder. Det var i det lys, at politiets passivitet skulle ses. Det vietnamesiske kommunistparti havde helt undtagelsesvist valgt at give demonstranterne mulighed for at lufte deres vrede mod kineserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her