En søndag eftermiddag i maj 2014 sad jeg på Danmarks ambassade i Hanoi, som dengang lå tæt på den kinesiske ambassade. De to ambassader var kun adskilt af den lille Lenin-park, der stadig prydes af en statue af Sovjetunionens grundlægger. Tusindvis af vrede mennesker havde samlet sig i og omkring parken, hvilket var usædvanligt i et land, hvor politiske demonstrationer er sjældent tilladte. Det vietnamesiske politi forholdt sig imidlertid i ro.
Årsagen til demonstrationen var, at Kina i dagene forinden havde sejlet en gigantisk olieplatform ind i Vietnams økonomiske zone. Det udløste voldsomme antikinesiske reaktioner i den vietnamesiske befolkning og førte til plyndringer og nedbrændinger af hundredvis af kinesiske virksomheder. Det var i det lys, at politiets passivitet skulle ses. Det vietnamesiske kommunistparti havde helt undtagelsesvist valgt at give demonstranterne mulighed for at lufte deres vrede mod kineserne.
