Dansk erhvervsliv har længe befundet sig i en krise. Virksomhederne får ikke besat de ledige stillinger, og kampen om talent er benhård. Desperationen er tydelig. Den har presset lønningerne i vejret, og studerende på de mest eftertragtede studieretninger får tilbudt kontrakter om en fast stilling, førend de overhovedet er færdige med deres uddannelser.
Men en god løn, et stort ansvar, jobsikkerhed og en progressiv karriereudvikling er ikke nødvendigvis den gulerod for de yngste på arbejdsmarkedet, som man skulle tro. Hvad er så vigtigst for de 19-27-årige? Det er ledere, som prioriterer trivsel. Ledere, som er kompetente inden for mental sundhed og som sørger for, at man både kan forebygge, tale om og håndtere problemerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
