Målet med regeringens nye forslag til optagelsessystem er at komme præstationsræset til livs og skabe mere fokus på faglighed og de studerendes motivation. Det er alt sammen godt og prisværdigt. Problemet i det nye forslag er, at det skaber et nyt prøvesystem og dermed ikke gør op med præstationsræs, og samtidig gør optagelsessystemet mindre gennemskueligt.
Regeringen foreslår en maksimal grænsekvotient på 10 i kvote 1, hvor reformkommissionen foreslog 9. Men lige meget hvilken grænsekvotient der vælges, så vil vi stå med et nyt problem: Hvordan vælger vi blandt de studerende, der har et karaktergennemsnit over grænsekvotienten, når udgangspunktet er, at der ikke er studiepladser til dem alle? Hvis man ud over at have et bestemt gennemsnit skal til en eksamen for at komme ind på uddannelsen, er vi tilbage, hvor vi startede. Hvis en 3. g’er f.eks. har søgt tre uddannelser, der året før krævede over 10, vil vedkommende skulle igennem tre prøver samtidig med studentereksamen. Det hænger ikke sammen med opgøret med præstationsræs.
