Lyt til artiklen
Jeg tog i Field’s i sidste uge, fordi jeg kunne mærke, at det blev jeg nødt til. Jeg manglede afkalker til min kaffemaskine, men det var kun et påskud for at få overstået det, jeg vidste, jeg var tvunget til før eller siden: At køre i Field’s og konfrontere mit ubehag mod at sætte mine ben der nogensinde igen. Min frygt. Min rædsel over, hvad der skete den sommersøndag.
Jeg var på sikker afstand i Sverige den søndag, men jeg bor på Amager, og jeg har været i Field’s så mange gange, at jeg ved, hvilken vej det er smartest at komme fra, og hvor det er optimalt for mig at parkere. Jeg kender Field’s så godt, at da jeg så videoen af anholdelsen af gerningsmanden, vidste jeg præcis, hvor det foregik.
