I skolen skal vi høre efter, hvad de voksne siger. Derhjemme er det vores forældre, der har råderetten. På jobbet er det chefen, og til fritidsaktiviteten er det træneren. I byen er det vedkommende med det største dankort, og er man gæst, er det værten. Uanset hvor vi bevæger os, er det sjældent, at der ikke er nogen, der bestemmer noget over os.
Men frygt ej! Til folketingsvalget 1. november er der ingen magtsyg person, der kan bestemme, hvor du skal sætte dit grundlovssikrede kryds. Der er frit valg på alle hylder. Du kan endda vælge, om du vil bruge den blå eller den røde kuglepen. Og du går formentlig fra stemmeboksen med tanken om demokratiets sejr, en følelse af frihed til at mene, hvad du vil, og håbet om en bedre fremtid. Det samme gør jeg. Det gjorde jeg i hvert fald sidst.
