Selv om jeg kom til Danmark som barn, kan jeg ikke blive dansk statsborger, og derfor har jeg ikke ret til at stemme til folketingsvalget på tirsdag. Det faktum rammer mig ekstra hårdt, fordi mit liv ændrede sig så radikalt for præcis to år siden, da jeg havde et indlæg om demokrati og kongehuset i Thailand i Politiken.
Jeg vidste godt, at mit liv ville ændre sig, og at det ikke længere ville være sikkert for mig at rejse hjem uden at skulle frygte repressalier i en eller anden form. Men alligevel kom det bag på mig, hvor psykisk opslidende det er at døje med konsekvenser af at have ’forbudte’ tanker om demokrati. Det er fuldkommen absurd, at prisen for at være en nobody,der vover at drømme om bare et minimum af reelt demokrati, skal være så ubegribeligt høj.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


