Børn og unges trivsel og psykiske problemer har fyldt en hel del i valgkampen. Men et emne glimrer ved dets fravær: Mobning på de danske skoler og de problemer, der opstår, når der ikke bliver gjort noget ved det.

Mange politikere ytrer tit, at man bare skal skrive til dem, hvis man har spørgsmål, men hvad hjælper det, hvis ingen reagerer på henvendelserne? Jeg har i fire måneder forsøgt at skabe fokus på mobning hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børnenes statsminister Mette Frederiksen (S), alle politiske ledere og diverse ordførere i resten af rød blok, men det er lidt, som om de lukker øjnene.