Debatindlæg afAnna Lin

Tv-vært

Når jeg rejser alene, kan jeg nemmere blive en del af det, der er lige foran mig, end hvis jeg havde mit eget fællesskab med mig.

Anna Lin: Table for one, please

Lyt til artiklen

»Table for one«. Det er tre store ord, selv om de fire stavelser synes små. Jeg kan mærke, at mine fingerspidser sitrer lidt, mens ordene forlader mine læber. Nu er ordene sat fri i restaurantens rum, og jeg venter spændt på at aflæse modtagelsen i min tjeners øjne. Bliver blikket fyldt med forståelse for min selvkærlighed, eller aner jeg et glimt af medlidenhed?

»Just for you?«. »Just for me«, svarer jeg. Det værste er overstået, og jeg kan sætte mig ved tomandsbordet og tage fat på min enmandsdate. Hvis tjeneren ikke fangede det før, vil han hurtigt fornemme, det er en fest og ikke en falliterklæring, at jeg sidder der alene fredag aften. Stolen foran mig er tom med vilje, da den skal fyldes op med alt muligt andet end en velkendt ven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her