»Table for one«. Det er tre store ord, selv om de fire stavelser synes små. Jeg kan mærke, at mine fingerspidser sitrer lidt, mens ordene forlader mine læber. Nu er ordene sat fri i restaurantens rum, og jeg venter spændt på at aflæse modtagelsen i min tjeners øjne. Bliver blikket fyldt med forståelse for min selvkærlighed, eller aner jeg et glimt af medlidenhed?
»Just for you?«. »Just for me«, svarer jeg. Det værste er overstået, og jeg kan sætte mig ved tomandsbordet og tage fat på min enmandsdate. Hvis tjeneren ikke fangede det før, vil han hurtigt fornemme, det er en fest og ikke en falliterklæring, at jeg sidder der alene fredag aften. Stolen foran mig er tom med vilje, da den skal fyldes op med alt muligt andet end en velkendt ven.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

