Jeg er vokset op med fortællingen om, at i Grønland er man kollektivistisk tænkende. Kollektivisme er noget godt. Det er en iboende værdi blandt mange oprindelige folk, at man tænker gruppen som et samfunds mindste enhed. Ja, før et samfund overhovedet kan kaldes et samfund, skal grupperne hænge sammen. Det handler først og fremmest om fællesskabet.
Modsætningen er individualisme, som betragtes som noget dårligt. Det er en negativ bivirkning af en imperialistisk tempofyldt modernisering efter Anden Verdenskrig ud fra parolen om, at Grønland først og fremmest skulle have overskud på betalingsbalancen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
