Lillejuleaftensdag faldt mit blik på overskriften: »Et bud på en ny, moderne helligdagskalender«. Forfatteren er filosof. Jeg så frem til et fremsynet og rummeligt bud på, hvorledes vi kan indrette os med hinanden. Hvad fandt jeg? Et indlæg, der på ironisk vis holder flertallet ud i strakt arm som kommentar til den nye regerings forslag om at afskaffe store bededag.
Nu er jeg – overvejende ateist og/eller agnostiker, who cares? – ved at vende tilbage til hverdagen efter at have holdt juleaften og julefrokoster efter alle traditionelle opskrifter på dansk jul sammen med slægtninge fra nær og fjern. Nogle af os er troende, et barnebarn valgte i sommers at lade sig døbe, et andet barnebarn låner menigheden sin lyse stemme i kirkens børnekor uden selv at tilhøre menigheden. Vi samles i juledagene og til andre højtider efter devisen, at enhver er salig i sin tro. Men samles vil vi. Om den enkelte så fejrer Jesu fødsel, solhverv eller noget tredje, er vedkommendes egen sag.
