8 ud af 10 chefer, som har deltaget i en spørgeundersøgelse fra Djøf, mener, det vil være en forringelse at halvere kandidatuddannelserne.
Politiken kalder det i fredagens avis ’opsigtsvækkende’. Jeg kalder det indlysende – og i øvrigt et galt sted at fokusere hele debatten. Det er vel ikke så underligt, at en chef hellere vil ansætte en person med mere end mindre uddannelse. Eller som nogen fremstiller det: personer med en hel frem for en halv kandidatuddannelse.
Det er heller ikke det, regeringen lægger op til. Vi vil skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem end det, der i dag er lettere fastlåst i sin struktur. Først tre års bachelor, så to års kandidat, så ud i job og for de flestes vedkommende et endegyldigt farvel til studierne. Uanset om du er humanist, jurist eller noget tredje. Tre års bachelor. To års kandidat. Først i livet. Er det smart?
Stadig flere unge tager en universitetsuddannelse. Men mange, der dimitterer, har i dag svært ved at forklare en arbejdsgiver, hvad de kan. Og nogen ender i job uden tilknytning til studieretningen.
Derfor foreslår regeringen at se på, hvordan vi med input fra blandt andet erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne kan skabe nye uddannelsesveje og en ny type kandidatuddannelse i Danmark. Som giver mere fleksibilitet for den studerende. Har flere undervisningstimer og større integration med arbejdsmarkedet. Som udfordrer den præmis, at uddannelseslængden er det eneste absolutte, og i stedet giver mulighed for hurtigere at prøve kræfter med arbejdslivet.
Djøf kunne også have spurgt de godt 1.600 ledere, om de ville foretrække at ansætte en medarbejder, der var uddannet tættere på arbejdsmarkedet. Og som havde mulighed for, efter noget tid i job, at vende tilbage til studiet. Og uddanne sig mere specifikt i den retning, som han eller hun har erfaret giver mening i forhold til karrieren, den personlige udvikling og arbejdsmarkedet.
For det er, i al respekt for den journalistiske fremstilling, ikke sådan, at alle ser sort, når de hører om 1-årige kandidatuddannelser.
I Djøf’s egen undersøgelse svarer hver tredje leder, at de foretrækker, eller at det ikke gør nogen forskel, om en medarbejder har en 1-årig eller 2-årig kandidatuddannelse.
Og forskellen hos de private og de offentlige ledere er væsentlig: Hver fjerde leder i det private svarer, at det vil være det samme. Og det er i det private, at flere og flere universitetsuddannede i fremtiden skal finde deres levevej.
Jeg håber derfor, at debatten fremadrettet vil tage mere udgangspunkt i substansen. Ligesom det nok her bør fremgå, at den spørgeundersøgelse, Djøf sendte til deres medlemmer, mens den nye regering var ved at blive dannet, baserede sig på den tidligere regerings forslag. Vi skal først til at præsentere vores.
fortsæt med at læse
