Mette Frederiksen mener, at det vil være i strid med vores demokratiske tradition, hvis regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag sendes til folkeafstemning. Gad vide om statsministeren har læst den grundlov, hun skrev under på, da hun blev valgt til Folketinget? Grundlovens paragraf 42 – lovens længste og mest grundige paragraf – giver netop et stort mindretal i Folketinget muligheden for at sende et lovforslag til afstemning i befolkningen. Konkret kræver det, at 60 folketingsmedlemmer inden 3 dage efter en lovs vedtagelse skriftligt begærer over for Folketingets formand, at de ønsker loven afprøvet ved en folkeafstemning. Herefter har regeringen 5 dage til enten at opgive at lade loven træde i kraft. Eller udskrive en folkeafstemning. Formålet med denne paragraf er meget klar og var et bevidst valg fra grundlovsfædrene.

Hvis en regering med et snævert flertal gennemfører en lov, som et stort mindretal vurderer ikke har opbakning i befolkningen, har mindretallet adgang til en demokratisk nødbremse. Nødbremsen er en garanti for, at en regeringen ikke bare kan tromle ting igennem, som både et stort mindretal i Folketinget og et flertal i befolkningen er imod. Muligheden er sjældent brugt og skal helt sikkert bruges med omtanke. Men er det ikke netop den situation, som grundlovsfædrene tænkte på, som vi står i med hensyn til afskaffelsen af store bededag? For det første er afskaffelsen af forårsfridagen kommet som en overraskelse. Ingen af der tre regeringspartiet havde modet til at fortælle vælgerne om deres planer under valgkampen, så vælgerne havde haft mulighed for at tilkendegive deres holdning.

Meningsmålingerne viser, at næsten 70 procent af befolkningen siger nej til at afskaffe fridagen. Hele 85 procent siger nej til, at regeringen med lovforslaget blander sig i arbejdstid, tillæg og fritid. Og endnu mere bemærkelsesværdigt: Hver tredje af dem, der stemte på regeringspartierne, siger, at de havde sat krydset et andet sted, hvis partierne havde været ærlige om deres planer. En folkeafstemning vil give befolkningen den mulighed for at give deres holdning til kende, som de blev snydt for af de tre regeringspartier i valgkampen.

En anden vægtig grund til en folkeafstemning er, at der er tale om et historisk opgør med den danske aftalemodel. Loven griber direkte ind og ændrer i gældende overenskomster. En række faggrupper vil opleve at miste en del af deres løn ved indgrebet. Det er helt uden fortilfælde, at en regering griber ind i løn og arbejdstid på den måde. Og det gør det endnu mere problematisk, at regeringen vil gennemføre loven med et snævert flertal. Jeg vil derfor opfordre alle mine kollegaer i Folketinget – uanset parti – til at overveje følgende: Er det udtryk for respekt for vores demokrati, når en regering med et snævert flertal og uden at have spurgt befolkningen vil gennemføre et stærkt kontroversielt forslag, som et meget stort flertal i befolkningen er modstander af? Eller er det netop i sådan en situation, at vi af respekt for vores folkestyre skal bruge den mulighed, som grundloven giver os for at lade befolkningen tage stilling?

fortsæt med at læse

Der røg billedet af de danske fagforeninger som ansvarlige