Debatindlæg afKaj Oldenburg

Værnepligtig

De uddannelsesinstitutioner, danske unge gennem livet befinder sig i, opdrager primært til individorienteret problemløsning og livsanskuelse. Forsvaret opdrager til fællesskab.

Værnepligtig: Jeg havde udskudt mit drømmestudie, for at grave huller og være værnepligtig. Det fortryder jeg ikke

Lyt til artiklen

I Danmark har vi efter lov værnepligt, men reelt forholder det sig anderledes. Værnepligten er for langt de flestes vedkommende baseret på frivillige aftaler, og landet over er der hvert år kun knap 5.000 unge, der vælger at tage deres tur i trøjen. Et antal, der slet ikke står mål med behovet, hvis vi skal kunne opretholde et reelt territorialt forsvar af Danmark. Det lave antal indkaldte værnepligtige er et produkt af en politisk proces, der blev iværksat for snart 20 år siden og dengang blev begrundet med det fjendebillede, Danmark stod over for i 00’erne. Dengang valgte man at benytte værnepligten som hvervningsforløb for fremtidige udsendelsesdygtige soldater til Afghanistan eller Mellemøsten. Men i dag viser den nuværende værnepligtsmodel sig forældet, når modstanderen pludselig befinder sig på den anden side af Østersøen og ikke mellem valmuemarker i Afghanistan.

Hvis Danmark skal kunne bemande et kampdygtigt forsvar i tilfælde af krig eller krise, har vi brug for en veluddannet reserve, der er mange gange større, end hvad vi på nuværende tidspunkt har til rådighed. Derudover er uddannelsestiden på værnepligtshold landet over for kort til, at man kan uddanne soldaterne i meget mere end de mest basale enkeltkæmperfærdigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her