I disse uger drøfter Folketinget uddeling af forskningsreserven for 2023. Forhandlingerne sætter rammen om store forskningssatsninger, puljer og særlige programmer, som kan understøtte dansk konkurrenceevne, den grønne omstilling og andre vigtige samfundsområder. For at skabe maksimal værdi af de offentlige investeringer i forskning og udvikling er det imidlertid nødvendigt med et nyt syn på oversættelsen og anvendelsen af forskning. Der er brug for nye initiativer til at understøtte kvalificeret rådgivning og debat om tidens store emner som klimaforandringer, digital omstilling og fremtidens ressourceøkonomi.
I mange år har forskningspolitiske beslutningstagere holdt fast i den såkaldt lineære model: Hvis blot regeringer og stat investerer i forskning af højeste kvalitet ved de bedste universiteter, vil denne viden automatisk sprede sig til resten af samfundet i form af talenter, kompetencer og overførsel af teknologi.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



