Debatindlæg afTheresa Scavenius og David Budtz Pedersen

hhv. mf for Alternativet og professor på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, og forfatter til en række bøger om værdien af forskning og uddannelse

Skal vi løse samtidens store udfordringer, er det nødvendigt at styrke forskningskommunikation og forskningsrådgivning til regeringen, Folketinget og offentligheden.

Politiker og professor: Både i corona- og klimakrisen mangler den uafhængige viden

Lyt til artiklen

I disse uger drøfter Folketinget uddeling af forskningsreserven for 2023. Forhandlingerne sætter rammen om store forskningssatsninger, puljer og særlige programmer, som kan understøtte dansk konkurrenceevne, den grønne omstilling og andre vigtige samfundsområder. For at skabe maksimal værdi af de offentlige investeringer i forskning og udvikling er det imidlertid nødvendigt med et nyt syn på oversættelsen og anvendelsen af forskning. Der er brug for nye initiativer til at understøtte kvalificeret rådgivning og debat om tidens store emner som klimaforandringer, digital omstilling og fremtidens ressourceøkonomi.

I mange år har forskningspolitiske beslutningstagere holdt fast i den såkaldt lineære model: Hvis blot regeringer og stat investerer i forskning af højeste kvalitet ved de bedste universiteter, vil denne viden automatisk sprede sig til resten af samfundet i form af talenter, kompetencer og overførsel af teknologi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her